Sådan genkender du smerter ved demens
Mennesker med fremskreden demens kan ofte ikke længere sige, hvor eller hvordan det gør ondt. De viser det på andre måder. Se især efter ændringer i forhold til den vante adfærd:
- Ansigt: rynket pande, sammenknebne øjne, forvredet mund, bange blik
- Lyde: stønnen, suk, jamren, råb, især ved bevægelse eller berøring
- Krop: skånende holdning, spænding, gnider eller holder et sted, trækker sig tilbage
- Adfærd: tilbagetrækning, uro, vandren, modstand eller aggression ved plejen
- Hverdag: sover dårligere, spiser og drikker mindre, vil ikke stå op
- Sind: virker pludselig mere forvirret eller urolig end ellers
Hvert tegn kan også have andre årsager, fx angst, sult, trang til toilet eller fremmede omgivelser. Spørg alligevel først, hvis det er muligt: mange med let eller moderat demens kan stadig svare på »Gør det ondt lige nu?«. Observationen supplerer svaret, den erstatter det ikke.
Sådan observerer du
- Vælg en situation, og notér den: i hvile (siddende, liggende) eller i bevægelse (rejse sig, personlig pleje, forflytning, gang).
- Observér i to minutter uden at lave andet. Ved en forflytning hjælper en ekstra person, der kun observerer.
- Vælg for hvert område den stærkeste adfærd, du så. Hvert område giver højst 2 point.
- Observér helst altid i de samme situationer, fx ved morgenplejen og om aftenen i lænestolen. Kun så kan pointene sammenlignes.
- Mål i hvile og i bevægelse. Højere point i bevægelse tyder på bevægelsesrelaterede smerter.
- Gentag observationen efter et tiltag, fx en time efter smertestillende PN-medicin. Falder pointene, er det vigtig information til lægen.
Hvad pointene betyder
Der findes endnu ingen sikker grænse for smerter. Arbejdsgruppen for smerter hos ældre i Det Tyske Smerteselskab anbefaler denne tolkning:
| 0 point | Ingen smerteadfærd synlig. Smerter er ikke udelukket. |
|---|---|
| 1 point | Mere opmærksomhed på mulige årsager og flere tegn. |
| 2 point eller mere | Smerter sandsynlige. Et studie (Lukas 2013) satte grænsen ved 4 point. |
Summen er ingen smerteintensitet som på skalaen 0 til 10 og siger intet om, hvor meget én person lider sammenlignet med en anden. Det, der tæller, er forløbet hos den samme person: stiger pointene, er de højere i bevægelse end i hvile, eller falder de efter smertebehandling, tyder det på smerter.
Hvad du dokumenterer til læge og plejepersonale
Lægen ser som regel kun personen i få minutter, du ser vedkommende over flere dage. Derfor er din observation vigtig. Notér ved hver måling dato, klokkeslæt, situation og sum, og tilføj det, du lægger mærke til: hvilket sted der skånes, om personen spiser mindre, hvad du gjorde, og hvordan det så ud en time senere.
Beskriv i starten med to eller tre sætninger, hvordan personen opfører sig på en god dag. Lægen læser hver senere observation op mod den beskrivelse. Tag det udskrevne forløb for de seneste to til fire uger og medicinlisten med til konsultationen.
Baggrund: PAINAD og den tyske version
PAINAD (Pain Assessment in Advanced Dementia) blev udviklet i USA i 2003 af Victoria Warden, Ann Hurley og Ladislav Volicer til mennesker med fremskreden demens. Vejrtrækning, negative lyde, ansigtsudtryk, kropssprog og trøst får 0 til 2 point hver. Den tyske version, BESD, blev oversat og afprøvet på plejehjem af Matthias Schuler og kolleger.
Skemaet på denne side bruger de fem områder og pointgivningen. Beskrivelserne er egne formuleringer af betydningen, ikke den officielle tekst i nogen offentliggjort version. Originalpublikationen og flere kilder står nedenfor.
Spørg hjemmeplejen eller plejehjemmet, hvilket redskab de bruger. Bruger I det samme, taler I om de samme områder og point.
Kan pårørende bruge skemaet?
Den tyske version blev afprøvet med uddannede sygeplejersker. Ifølge Det Tyske Smerteselskab er resultaterne fra pårørende og personer uden uddannelse tydeligt mindre præcise. Alligevel er det vigtigt, at alle, der støtter personen, deler deres observationer. Brug derfor skemaet som huskeseddel og samtalegrundlag, ikke som diagnose, og tal om påfaldende point med plejepersonalet eller lægen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er PAINAD?
PAINAD står for Pain Assessment in Advanced Dementia. Plejere observerer vejrtrækning, lyde, ansigt, kropssprog og reaktion på trøst i to minutter og giver 0 til 2 point hver, i alt 0 til 10.
Fra hvor mange point har man ondt?
Der findes ingen sikker grænse. Det Tyske Smerteselskab anbefaler at gå ud fra sandsynlige smerter fra 2 point. Selv 0 point udelukker ikke smerter.
Hvor ofte skal jeg observere?
Helst regelmæssigt i de samme situationer, fx én gang i hvile og én gang ved plejen, og desuden efter hver smertebehandling. Forløbet siger mere end en enkelt værdi.
Er det her det officielle PAINAD-skema?
Områderne og pointene følger PAINAD, men beskrivelserne er egne formuleringer. Brug skemaet fra din arbejdsplads ved professionel brug.
Hvor gemmes mine målinger?
Kun i browseren på din enhed. Der er ingen konto, og intet sendes til en server. Til lægen udskriver du forløbet eller gemmer det som pdf.
Læs mere
Kilder
- Warden V, Hurley AC, Volicer L (2003): Development and psychometric evaluation of the Pain Assessment in Advanced Dementia (PAINAD) scale. J Am Med Dir Assoc 4(1): 9-15
- Schuler MS et al. (2007): Psychometric properties of the German "Pain Assessment in Advanced Dementia Scale" (PAINAD-G) in nursing home residents. J Am Med Dir Assoc 8(6): 388-395
- Basler HD et al. (2006): Assessment of pain in advanced dementia. Construct validity of the German PAINAD. Schmerz 20(6): 519-526
- Zwakhalen SM, van der Steen JT, Najim MD (2012): Which score most likely represents pain on the observational PAINAD pain scale for patients with dementia? J Am Med Dir Assoc 13(4): 384-389
- Lukas A, Barber JB, Johnson P, Gibson SJ (2013): Observer-rated pain assessment instruments improve both the detection of pain and the evaluation of pain intensity in people with dementia. Eur J Pain 17(10): 1558-1568
- Det Tyske Smerteselskab (Deutsche Schmerzgesellschaft): BESD-skema, version december 2008 (pdf, på tysk)
- Det Tyske Smerteselskab, arbejdsgruppen smerter hos ældre: vejledning til BESD, 2013 (pdf, på tysk)
- Alzheimer Scotland: Pain in dementia, informationsark (på engelsk)
PAINAD: Warden, Hurley, Volicer 2003. Tysk version BESD: © 2007 Matthias Schuler, Det Tyske Smerteselskab; originalskemaet er frit til ikke-kommerciel brug. Teksterne i skemaet ovenfor er egne beskrivelser.
Til pårørende: i appen PainTrack opretter du en særskilt smerte for den person, du passer, fx »Mor: smertetegn«, og indtaster summen på skalaen 0 til 10 og observationen i noten. Én aktiv smertedefinition er gratis. Til flere personer og lægerapporten som pdf til egen læge eller plejehjem skal du bruge PainTrack Pro.
Dette observationsskema er en vejledning og ikke medicinsk udstyr. Det erstatter ikke undersøgelse, diagnose eller behandling hos en læge.