Et besøg på en smerteklinik eller hos en smertespecialist er som regel svært at få og varer derefter 60 til 90 minutter. Den tid afgør meget - og den går hurtigt, hvis halvdelen af den går med at rekonstruere din sygehistorie.
Med lidt forberedelse vender du det om: i stedet for omtrent at beskrive, hvad der er sket, lægger du tal og dokumenter på bordet og bruger den resterende tid på det, du faktisk har brug for. Denne guide viser, hvad du bør samle sammen - lige så meget til en første konsultation som til et rutinebesøg hos din praktiserende læge.
Hvad en første konsultation egentlig spørger om
En første smertekonsultation er betydeligt mere omfattende end et almindeligt lægebesøg. Den dækker som regel:
- Sygehistorie: siden hvornår, hvordan det startede, hvordan det har ændret sig
- Karakter og placering: hvor præcist, hvilken type, om den udstråler
- Sværhedsgrad: nu, i gennemsnit, på det værste - som regel på en skala fra 0 til 10
- Hyppighed: hvor mange dage, hvor længe ad gangen
- Tidligere behandlinger: hvad der blev prøvet, og hvad det opnåede
- Medicin: hvad, hvor meget, hvor ofte, med hvilken effekt
- Indvirkning: arbejde, søvn, hverdag, humør, sociale kontakter
Næsten alle disse kan kun besvares vagt fra hukommelsen - og det er netop derfor, en smertedagbog er den bedste forberedelse, der findes. Det grundlæggende er dækket i guiden Sådan fører du en smertedagbog.
Det tyske smertespørgeskema
I Tyskland sender mange smertecentre og -klinikker Deutscher Schmerzfragebogen (det tyske smertespørgeskema) ud før besøget. Det er omfattende, fordi det registrerer hele din smertehistorie, din medicinhistorie og indvirkningen på hverdagen i struktureret form. Det er meningen, at det skal medbringes udfyldt til besøget.
To praktiske bemærkninger:
- Start tidligt. Spørgeskemaet kan ikke udfyldes ordentligt aftenen før, mindst af alt spørgsmålene om hyppighed og sygehistorie.
- En dagbog erstatter det ikke - men den gør det betydeligt lettere. Tallene for berørte dage samt gennemsnitlig og maksimal sværhedsgrad kan aflæses direkte i stedet for at blive vurderet.
Dokumenttjekliste
Til en første fremmøde på en smerteklinik beder de fleste institutioner i Tyskland om:
- En henvisning og dit sundhedskort
- Det udfyldte smertespørgeskema, hvis du har fået tilsendt et
- Kopier af fund fra de seneste to år - breve fra din praktiserende læge, ortopædi, neurologi, psykiatri og andre specialer
- Billeddiagnostiske rapporter (MR, CT, røntgen) - den skriftlige rapport betyder mere end selve billedfilen
- Hospitals- og rehabiliteringsrapporter
- En aktuel medicinplan med doseringer, inklusive håndkøbsprodukter
- Dine egne registreringer - dagbog eller rapport
Det afgørende punkt: manglende tidligere fund er den mest almindelige grund til, at et hårdt tilkæmpet lægebesøg må udskydes. Skaf kopier i god tid i stedet for at håbe, at dokumenterne allerede findes i journalen.
Dine tal i tre sætninger
Tag ikke bunken af rådata med, tag opsummeringen med - og hav beviserne ved hånden, i tilfælde af du bliver spurgt. Tre tal bærer næsten altid:
- Berørte dage i perioden: »Symptomer 22 af 30 dage.«
- Gennemsnitlig sværhedsgrad og toppe: »Et gennemsnit på 5, en 8 på fire dage.«
- Indvirkning på hverdagen: »Tre arbejdsdage mistet, søvnen forstyrret seks nætter.«
Tilføj en fjerde sætning om ændring, hvis du har dokumenteret et stykke tid: »Samme antal dage som de foregående tre måneder, men klart længere episoder.«
De fire sætninger siger mere på tredive sekunder end ti minutters fortælling. Og de viser, at dine tal hviler på registreringer og ikke på, hvordan du tilfældigvis har det den dag.
Med PainTrack Pro laver du dem om til en PDF-lægerapport: vælgbar efter smertedefinition, enten »Kun registreringer« eller »Diagrammer og registreringer«, der dækker en periode fra én uge op til et år. For at se, hvordan det ser ud, kan du kigge på eksempelrapporten som PDF. Du deler rapporten direkte fra appen - eller printer den ud og afleverer den.
Fem spørgsmål, du bør stille
Et lægebesøg er ikke en envejsgade. Notér på forhånd, hvad du vil vide - i øjeblikket har man en tendens til ikke at komme i tanke om det:
- Hvad er arbejdsdiagnosen, og hvor sikker er den?
- Hvilket mål arbejder vi hen imod? Smertefrihed er sjældent realistisk ved vedvarende smerter - »at kunne arbejde igen« eller »at sove hele natten« er opnåelige mål.
- Hvordan finder vi ud af, om det virker, og hvornår senest?
- Hvilke bivirkninger skal jeg forvente, og hvad gør jeg, hvis de opstår?
- Hvad kan jeg selv bidrage med, og hvad bør jeg registrere frem til næste besøg?
Spørgsmål 3 og 5 betyder mest, fordi de sætter rammen for næste besøg: bliver I sammen enige om, hvordan succes måles, ved du præcis, hvad du skal skrive ned i mellemtiden.
Efter besøget
To ting er værd at gøre lige bagefter:
- Notér resultatet, mens det er friskt: diagnose, ændringer i medicin, aftalte mål, næste besøg.
- Fastsæt et startpunkt. Hvis noget blev ændret, er dagen for den ændring referencepunktet for alt, der følger efter. Uden det mærke kan du senere ikke sige, om en ændring hænger sammen med den nye behandling eller ej.
Derefter gælder de samme regler som før: registrer tæt på hændelsen, hold fast i én skala, registrer også symptomfrie dage. Ved opfølgningsbesøget har du så ikke kun en registrering, men en før-og-efter-sammenligning.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad skal jeg medbringe til en første konsultation på en smerteklinik? Din henvisning og dit sundhedskort, det udfyldte smertespørgeskema, kopier af fund fra de seneste to år, billeddiagnostiske rapporter, hospitals- og rehabiliteringsrapporter, din aktuelle medicinplan og dine egne registreringer. Hvad der præcis kræves, står i besøgsbekræftelsen fra institutionen.
Hvor lang tid i forvejen bør jeg begynde at dokumentere? Fire uger er minimum, så ugentlige mønstre bliver synlige. Tre måneder er bedre, når formålet er at vurdere en igangværende behandling.
Udskrift eller fil? Begge dele fungerer. En udskrift kan lægges frem side om side under samtalen og lægges i journalen; en PDF kan sendes på forhånd, hvis klinikken tilbyder det. Er du i tvivl, så tag udskriften med.
Erstatter en rapport fra appen smertespørgeskemaet? Nej. Spørgeskemaet registrerer betydeligt mere end forløbet af din smerte og skal udfyldes. Rapporten leverer de tal, du ellers ville skulle vurdere.
Hvad hvis jeg har misset nogle dage? Ikke noget problem. Nævn hullerne i stedet for at udfylde dem fra hukommelsen. Et ærligt hul er langt mere nyttigt end et tal, der er konstrueret i bagklogskab.
PainTrack er ikke medicinsk udstyr og erstatter ikke lægelig diagnose eller behandling. Appen er beregnet til personlig dokumentation og selvobservation.